02 MayForlaget Algarve

Forlaget Algarve er hjemmehørende dels i Nyker på Bornholm, dels i Tavira, Portugal. Stifter er Kim Holm, journalist og forfatter. Forlaget udgiver primært bøger skrevet på dansk til et dansk publikum, og beskæftiger sig sekundært med blandt andet kommunikation, journalistik og oversættelse dansk-portugisisk. Kontakt os gerne for tilbud på formidling af billig bogtrykning, bogudgivelse, pressemeddelelser, forretningsbreve, journalistiske opgaver samt oversættelse.

Forlaget vil på grund af lave omkostninger være i stand til at udgive bøger både til et stort publikum, men også til et “smalt” publikum. Forlaget vil derfor kunne påtage sig bogudgivelser, som andre forlag siger nej til.

Forlaget vil være oplagt at kontakte for forfattere, der forventer, at deres bøger vil kunne sælge i et antal af f. eks. 300-1000 bøger. Mindre oplag kan i særlige tilfælde også være muligt. Kontakt os gerne for et tilbud?

Om forlaget
Forlaget Algarve udgiver bøger primært omkring emner som personlig udvikling, nye tanker, alternativ tankegang, idræt, friluftsliv, børn m.v.
Forlaget Algarve planlægger at udgive 3-5 bøger årligt.
Forlaget Algarve tilbyder derudover at udgive bøger, hvor forfattere sørger for medfinansiering og medarbejde, mod samtidig at få højere forfatterhonorar og evt. salgshonorar af eget salg.
Salg gennem boghandlere, hjemmeside, BogGuide, bogmesse, direkte salg, privat salg. Endvidere salg til biblioteker.
Nye tekniske muligheder
Forlaget Algarve har tilpasset sig moderne tekniske muligheder og kan derfor producere bøger i oplag fra ganske få eksemplarer til mange tusinde. Derved kan den samlede produktionspris holdes langt nede og gøre bl.a. følgende type bøger rentable:
Skøn- og faglitteratur med nye forfattere/smalle emner
Familiebøger/stamtræer m.v.
Digtsamlinger
Skoleprojekter, idrætsprojekter m.v.
Bøger om virksomheder, foreninger, interesser m.v.
Den lille forfatterspire
Går du med en lille forfatterspire i maven, er her den optimale mulighed for at få udgivet præcis den bog, du brænder for. Hvis vores “årskvote” er opbrugt, kan vi tale om at udgive bogen med en lille medfinansiering/arbejdsindsats, hvor følgende elementer kan indpasses i tilbud (kontakt os for et tilbud):
Opsætning af bog – indscanning af evt. fotos
Omslags-layout + evt. tekst
Sproglig bearbejdning
Trykning
Korrekturlæsning
Pressearbejde
Salgsarbejde (boghandlere, biblioteker, andre)
Hvad skal du vide som forfatter?
Vi har lavet/samlet en masse gode råd til den nye forfatter, for at undgå de værste faldgrupper – og for at lette samarbejdet med et trykkeri. Læs mere
No comments

Place your comment

Please fill your data and comment below.
Name
Email
Website
Your comment