08 FebMere end blot en bordløber…

Hvad gør man, når ens kæreste har fået en bordløber af sin mor, som er så grim at man har lyst til at græde, men som han ikke kan få sig selv til at fjerne, netop fordi hans mor har givet ham den? Ja, det lyder som en bagatel, men jeg tror faktisk at omtalte bordløber er lidt af en magtdemonstration fra min svigermors side. Vi er ikke de bedste venner og det skyldes især at hun har en tendens til at ville blande sig alting, og altså også vores boligindretning. Min kæreste siger aldrig nej til hende, og da hun kom med den her grimme, grimme bordløber, som slet ikke passer ind i lejligheden, og ovenikøbet også havde udset sig hvor den skulle ligge, så syntes han bare det var helt fint! Jeg var lige ved at sparke ham, men kunne ikke rigtigt gøre noget, den var jo en gave til ham. Han synes ikke det er så vigtigt og kan ikke forstå, hvorfor jeg har så meget imod at den bordløber ligger fremme, men det går mig altså virkelig på at hun i den grad blander sig i vores hjem, og det er bordløberen nok lidt blevet et symbol på. What to do?

Comments are closed.